AstangaTopbanner.jpg

Astanga Yoga

Astanga Yoga er en dynamisk form for yoga, hvor stillingerne sammenkædes med åndedrættet (Vinyasa). Yogaformen blev grundlagt af Sri K. Pattabhi Jois (f.1915-2009) i Mysore, Indien. 

Praksissen er bygget op således, at man lærer en fast sekvens af stillinger (serier) som gradvist bliver mere og mere udfordrende. Der er 6 serier i Astanga Yoga: Primary Series (første), Intermediate Series (mellemliggende) og Advanced Series A, B, C og D.

Der bliver typisk undervist i første og anden serie. Traditionelt går man først videre fra første serie, når man mestrer den fuldstændigt.

Serierne er bygget op således, at man starter med solhilsener (5x A og 5x B), dernæst en sekvens med stående stillinger, en sekvens med siddende stillinger (hvor man efter hver stilling laver en halv solhilsen) og så runder man af med afsluttende stillinger og Sukhasana (afspænding/hvile).

Astanga yoga er baseret på Ujjayi åndedrættet, 3 kropslåse (Rod – Mulabandha, mave – Uddiyana og hage – Jalandhara) samt et fokuspunkt for dit blik (dristi). Man opbygger en indre varme og skal forberede sig på at svede under praksis. Yogastilen opbygger hurtigt muskelstyrke, balance og fokus. Fordi Astanga er så fysisk udfordrende med både stillinger og aktiviteten af Bandhas (mave og bækkenbundsmuskler), anbefales den ikke til gravide eller kvinder, som prøver på at blive gravide. Det frarådes også at lave Astanga Yoga de tre første dage af menstruationen.

Det fantastiske ved Astanga er, at du lærer en lang række af stillinger, der er bundet sammen af et dynamisk flow og din Ujjayi vejrtrækning, og på den måde kan du tage din praksis med dig overalt. Når du ikke kan komme til praksis eller når du holder ferie, kan du altid rulle måtten ud derhjemme og lave din praksis uden at skulle have en bog eller video fremme. Du kan besøge samtlige internationale Astanga skoler og være med i deres undervisning uden at behøve at forstå deres sprog, da jeres fælles sprog er Astanga sekvenserne. 

To unikke ting ved Astanga yoga er:

– At man altid åbner en praksis med et åbningsmantra, og lukker klassen med et lukningsmantra.

– At man praktiserer Mysore

 

Astanga Yoga

Jeg holder pause fra de faste yoga klasser.

Du kan stadig booke mig til et privat event hvor du er alene eller I samles nogle stykker.

Pris: 1500 kr. ved maks 8 yogier :-) for 90 min.

 

One breath
at a time …

 

Steady mind,
steady body … focus

 

Kontakt Info: Mail/ scarlettzeman@hotmail.com Mobil/ 4243 9640