Holistisk Behandling

Jeg har i mange år haft en stor interesse inden for anatomi og kinesisk medicin. Jeg har nørdet flere bøger og kurser gennem årene, som har omhandlet meridianlæren. Jeg synes de energibaner vi har i kroppen er virkelig spændende. Vi kan ikke se dem, men når man arbejder med dem bliver de tydlige…sanselige….vi mærker dem. På det seneste er jeg stødt på Energymedicin som er ren honning for mig. Jeg synes det er virkelig interessant og det taler ind i alt det jeg i mange år har interesseret mig for. Det er fantastisk at have fundet min rette hylde!

I 2020 tog jeg grunduddannelsen til kinesolog (på DHIS), da jeg synes det er fantastisk som kroppen reagerer positivt og samarbejdsvilligt, når man trykker/masserer/stryger/banker forskellige steder. Men jeg er også utrolig optaget af den terapeutiske vinkel på kroppen, så jeg blev hurtigt ledet videre på min vej som behandler.

På min uddannelse som Psykoterapeut har jeg fundet ind til alt det som giver mening for mig i relation til krop og sind. Det er spændende og fascinerende at finde ud af, hvor meget oplevelsen af meningen med et symptom spiller en rolle i forbindelse med healing. I METASundhed siger vi, at symptomer kan spores tilbage til en følelse og et specifikt konfliktema. Og meget ofte er følelsen bundet op på et traume vi har oplevet på et tidspunkt i vores liv. Det er både fasinerende og mega spændende, og giver mening for mig. Det aller vigtigste er jo at det giver mening for den enkelte. Hvad der virker for mig behøver jo ikke at virke for dig:-)

Jeg har ikke altid været yogalærer og haft fokus på krop og sind. Og dog… jeg har siden jeg var 19-20 år danset og/eller praktiseret yoga. Men min uddannelsesbaggrund er akademisk. Jeg har altid været optaget af at gøre en forskel for andre. Da jeg var ung var jeg frivillig i et hav af NGOer og har også været på feltarbejde i Bolivia hos et indiansk stammefolk mens jeg læste på Uni. Min interesse for politik og det at gøre en forskel ledte mig til min uddannelse som cand.scient.pol (Statskundskab). Jeg var glad for studiet og en del af mit speciale blev også udgivet i en bog om demokrati :-) Men jeg kunne ikke se mig selv sidde og arbejde bag et skrivebord. Så jeg kom ud blandt folk og fik foden indenfor et område hvor jeg via samtaler og løsningsfokuseret samtaleterapi udredte folk som var faldet uden for arbejdsmarkedet. Der var jeg i ca 10 år og har således en stor erfaring i at skabe et samtalerum. Derefter kom jeg tilbage til yoga og terapi som en fuldtidsbeskæftigelse, og her er jeg så nu. Her hvor alt giver 100 % mening for mig og hvor jeg mærker, at jeg gør en forskel som kommer helt fra mit hjerte :-)

Min Psykoterapeut uddannelse består af følgende terapiformer, som jeg tilbyder i mine terapisessioner:

 

METASundhedsterapi

METAsundhed er en måde at se symptomer i kroppen på. Det kan være alle former for symptomer…fra uren hud til en alvorlig sygdom. 

METAsundhed mener, at der bag hvert symptom er gemt en følelse, som er uforløst og alt afhængig af hvor symptomet er placeret på kroppen, hvilket organvæv det er tilknyttet, hvilket hjernelag det er tilknyttet og om det er placeret i højre eller venstre side, er der forskellige specifikke temaer på spil. Kroppen er et spejl af følelsesmæssige traumer, der har sat sig helt ned på celleniveau, og dermed er din krop en metafor for hvad der sker i dit liv. Kroppen er intelligent og gør alt hvad den kan for at hjælpe dig (og ja, det kan larme og gøre ondt). 

I METAsundhed starter alle fysiske symptomer med et konfliktchok, kaldet en UDIN (dvs. et traume). En UDIN er en uventet og dramatisk hændelse, hvor man føler sig isoleret og uden strategi for at håndtere det, der sker (nulstrategi). En UDIN skaber ubalance i kroppen, og det er denne ubalance, som giver fysiske symptomer. Hvis balancen genoprettes, vil vores intelligente krop være i stand til at helbrede sig selv.

Et traume (UDIN) kan have mange forskellige ansigter. Det kan være et nyligt trafikuheld, en skilsmisse eller en fyring. Men det kan også gå helt tilbage til før fødsel og fra da man var helt lille. Og det er her man går ind og følelsesforløser, når man har fundet frem til det traume der er på spil i fohold til det symptom man har.


I METAsundhed arbejder vi altid efter samme model som jeg kort vil beskrive her, så du ved hvordan vores samtale bygges op:

  1. Normal (sund) tilstand

  2. Der sker noget uventet, måske er det her traumet opleves eller du bliver trigget ind i en gammel følelse som refererer tilbage til et oplevet traume.

  3. Kroppen går ind i en stress-fase. Her kan du blandt andet få tankemylder og tabe dig.

  4. Så sker der en løsning på sin stressfølelse. Det er ofte en praktisk løsning der sker og du går fra stress-fasen over i den healende fase.

  5. Du går ind i den føste healende fase, hvor kroppen begynder at reparere sig selv igen. Her kan du opleve varme i kroppen, rødme, betændelse, tanketomhed, træthed.

  6. Her oplever du en healingstop, hvilket betyder at du for en kort stund kan hoppe tilbage til stressfasen og nærmest blive opgivende “det her går jo aldrig væk”, “ Nu er det meget værre end før, intet virker”.

  7. Nu er du i den anden healende fase hvor kroppen nu releaser og giver slip. Her kan du opleve at skulle tisse meget.

  8. Dit symptom er væk igen

  9. Tillykke :-) du har her fået en indsigt og kender til meningen med dit symptom. Det er her vi siger at du har fået en gave :-)


METAsundhed mener, at det er bevidstheden som healer et symptom og indsigten som får det til slippe. At gå til en healer og få healing, eller lægge sig på briksen hos en massør, fysioterapeut eller anden praktisk behandler, kan lindre symptomer og måske få dem til at forsvinde. Hvilket kan være enormt befriende og skønt. Men symptomerne vil ofte komme igen, hvis årsagen bag ikke er blevet bevidstgjort. Så….hvilke tanker og følelser har sat sig i kroppen? Det er det vi arbejder med i METAsundhed.

Målet med en METAsundhedsanalyse er derfor at finde den følelsesmæssige konflikt, der er årsag til det fysiske symptom, og få den forløst, så kroppen kan få de bedste betingelser for helbredelse. Baseret på resultatet af METAsundhedsanalysen udarbejdes en terapiplan over forskellige tiltag, som kan forløse den følelsesmæssige konflikt og bringe kroppen i balance igen.

Til en session vil vi derfor først få klarlagt hvilket symptom du har og det specifikke tema der er på spil. Dernæst vil vi prøve at finde ud af hvor du befinder dig henne i modellen, om du er i stressfasen eller i den healende fase. Og derfra begynder vi at finde frem til følelser og eventuelle traumer. Vi slutter af med at lave en terapiplan for hvordan du kommer videre.

METAsundhed er en del af en 4 årig uddannelse til Transbiologisk Psykoterapeut, som jeg er i gang med. Her vil jeg lære meget mere om at kunne forløse traumer på et dybere celleplan (heraf ordet transbiologisk). Vores celler forandrer sig fysisk når vores bevidsthed forandrer sig. Det er er så smukt organiseret helt fra naturens hånd. Transbiologisk Psykoterapi er en kombination af METAsundhed, Tankefeltterapi og Transbiologisk Traumeterapi.

En METAsundhedsanalyse er ikke en erstatning for traditionelle medicinske behandlinger og diagnoser. Jeg vil altid opfordre dig til at tage til læge og få diagnosticeret dit symptom. På den måde kan vi faktisk blive mere specifikke omkring, hvilket kropsvæv der er tale om. Det er altid godt med et samarbejde:-)

Du kan finde mig på behandlerlisten over certificerede METAsundhedsterapeuter. 


Transbiologisk Traumeterapi (TBT)

Traumets rødder ligger i vores instinktive fysiologi og som resultat heraf, er det både gennem kroppen og gennem bevidstheden, at vi opdager nøglen til at helbrede traumet. Traumets helbredelse er en naturlig proces og man får adgang til helbredelse gennem indre opmærksomhed i kroppen, som beskrevet ovenfor.

Jeg har lært at når der er et ubehag, så er der også et traume. Alle traumer sidder i vores cellehukommelse og et eller flere traumer kan aktiveres, når vi oplever en trigger, som kan være en lyd, lugt, en person, en hændelse….hvad som helst som prikker til vores cellehukommelse. I TBT bruger vi en forskellige teknikker hvor vi går ind og arbejder/healer det energetiske aftryk som traumet har efterladt i cellerne. Det er også vores overbevisning at en del af vore traumer - fordi de sidder som aftryk i cellerne - kan være videregivet flere genetrationer tilbage eller stamme fra fostertilstanden.

Vi benytter en let tapning fra TFT.

 

Tankefeltterapi

Tankefeltterapi eller (TFT) er em meget enkelt metode til at forløse ubehag i kroppen. Det kan være fysisk følte ubehag som fysiske smerter du mærker i krooppen elle det kan være overbevisninger og tanker som giver ubehag (som eksempelvis fobier, angst og andre ubehagelige tanker). Metoden kombinerer østens viden om kroppens energibaner med vestens psykologiske samtaleterapi. Viden om energibaner stammer fra Kinesisk Medicin og bruges bl.a. i akupunktur. I TFT bruger vi ikke nåle eller massage, men vi banker let med fingrene forskellige steder i ansigtet og på overkroppen samtidig med, at den der behandles, fokuserer på sit ubehag.

TFT tager udgangspunkt i idéen om at vores hjerne rummer 3 former for intelligens; en tænkehjerne, en følehjerne og en kropshjerne. Mange mennesker befinder sig i deres tænkehjerne og prøver at rationalisere sig ud af problemerne. Men i virkeligheden befinder problemerne sig ofte i kropshjernen. Gennem samtale og fokus på ubehaget, kan vi få adgang til tænke- og følehjernen og ved at kombinere dette med meridianstimulering, får vi kropshjernen med. På den måde kan vi få haremoniseret de tre største inteligenser vi har i vores system. Når der er harmoni imellem de tre, opnår vi en tilstand af mentalt ro (ingen forstyrrende tanker), fredfyldthed (følelsesmæssig fred med alt hvad der er i hjertet) og lethed (en fysisk lethed i kroppen). Det er denne tilstand som er endemålet for en TFT behandling.

PRIS:

888 kr. (Normalpris 1200 kr.)

(Prisen er ekstra nedsat da jeg stadig er under uddannelse)

Kontakt mig på:

  • Mail scarlettzeman@hotmail.com

  • Mobil 4243 9640

  • Messenger